Hokkerup Dyreklinik

Hvad fejler min hund?

 

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 

Sygdomme der begynder med bogstav B.

 

Babesia/Babesiose/Piroplasmose. Kaldes populært for blodpis. Skyldes en parasit ved navn Babesia canis. Parasitten er en blodparasit, der overføres med flåter. Flåten, der overfører sygdommen, er husflåten (rhipicephalus sanguineus). Den findes ikke i DK, men hunde på arbejde i udlandet, især subtroperne, er disponerede for at få sygdommen. Parasitten vandrer ind i de røde blodlegemer og sprænger dem. De ødelagte blodceller og deres hæmoglobin udskilles med nyrerne og urinen bliver derved “portvinsfarvet”. Hunden bliver syg og får feber. Slimhinderne bliver hvide og senere ikteriske (gule/gulsot). Der kommer appetitløshed og lever og milt hæver op. I en blodprøve kan man, i et såkaldt udstrygningspræparat, se to komma lignende legemer i de røde blodlegemer. Giv blod, jern og/eller væske terapi. Behandl med inj. Acaprin® Bayer. Dosis er 0.25 mg/kg sub cutant. Forebyggende kan der vaccineres mod lidelsen. Vaccinen hedder Pirodog® og er fra firmaet Rhone Merieux. Sufficient immunitet opnås bedst ved en basisvaccination to gange med 1 måneds mellemrum.

 

Bedøvelse af hund. Se bogen: Hund Kend Din Krop

 

Bekæmpelsesmidler, Forgiftninger. Planteukrudtsgifte de såkaldte herbicider er som regel i det akutte stade ikke så giftige. Værre er det hvis hunden over lang tid og i små mængder hele tiden optager plantegiften. Her kan både lever og nyre tage skade. Akut gives væsketerapi og evt. en portion medicinsk kul ned i maven. Insektgifte/insekticider er værre. De indeholder ofte de såkaldte cholinesterasehæmmere. Dette giver usikker gang, brækninger og diarre. Man kan tydelig se at hunden forgiftet. Den slingrer og får evt. kramper. Væsketerapi. Og atropinbehandling. Se dette. Rottegift og musegift er beskrevet separat. Se disse. Kemiske stoffer. Glykolforgiftning. Stoffet glykol(ætylglykol) er en alkohol der bruges som antifrostmiddel i blandt andet kølervæske på biler. Det er ikke så sjældent en forgiftning som man skulle tro. Selv små mængder kan være dødelige. Kroppen bliver ”sur”. Ikke psykisk men kemisk set. Væsketerapi med en smule alkohol. Den almindelige alkohol udkonkurrerer nedbrydningen af glykolen hvorfor den udskilles før den er nedbrudt til farligere stoffer. Giv endvidere natriumbikarbonat tabletter. Tabletterne fås med 500 mg pr tablet. Giv 1 til to tabletter flere gange i løbet af dagen. Natriumbikarbonat, der skal neutralisere den ”sure” krop kan også gives som drop/infusion. Alkoholforgiftining. Se dette.

 

Benbrud. Støtte på benet er umuligt. Store smerteytringer. Den brækkede knogle har ofte en forkert stilling eller retning. Behandling: Bedøv først og reponér (sætte på plads) derefter benet, hvis det har en forkert stilling. Læg en skinnebandage eller endnu bedre en gipsbandage. Ingen eller let arbejde i 4 uger. For slædehunde op på slæden i 2-4 uger. Aflivning kun i nødstilfælde. Åbent benbrud skal samtidig behandles og der gives penicillin (se dette). Se gipsbandage.

Beroligelse af hund. Se bogen: Hund Kend Din Krop


Betændelse. Henfald af organismens væv som følge af en infektion, ætsning, forbrænding, forfrysning eller anden påvirkning af vævet, hvorved vævet dør og henfalder (nekrotiserer). Er betændelsen udvendig på organismen, renses stedet dagligt med klorhexidin eller 3 % brintoverilte og giv samtidig en penicillinbehandling (se dette). Der ses rødme, varme, hævelse, ømhed/smerte og pus/flåd fra stedet. Er betændelsen indvendig i organismen, så giv en penicillinbehandling. En særlig form for betændelse hvor betændelsen ikke skyldes en infektion (for eksempel med en bakterie) kaldes en aseptisk betændelsae, mens en betændelse der skyldes en infektion kaldes en septisk betændelse.


Bidsår. Vurdér såret. Overfladiske sår og skrammer heler af sig selv. Rens med klorhexidin, brintoverilte 3 % eller varmt sæbevand. Større bidsår skal penicillin behandles eller sys. Bidsår (mindre end 1 cm). Behøver ikke nødvendigvis at blive syet. Hvis det ikke sys skal såret holdes åbent ved daglig rengøring i klorhexidin, brintoverilte 3 % eller varmt sæbevand. Penicillinbehandling (se dette). Bidsår (større end 1 cm). Disse bidsår er som regel kombineret med udrivninger (delacerationer). Blodstandsning. Rensning af såret. Revidering (renskæring eller renklipning af sårrandene). Syning. Penicillin (se dette). Blodstandsning. Se dette. Rensning. Rens kun det mest nødvendige. Det drejer sig om løse hår, hudrester og skidt. Gør det så godt du kan, lidt skidt skader ikke. Revidering. Betyder at man klipper eller skærer såret pænt, så der ikke hænger trevler, skæve hud- og vævsrester tilbage. Endvidere fjerner man det mest mørkerøde kød (debridment). Det er nemlig allerede dødt eller har i hvert fald allerede kredsløbsproblemer og vil efterfølgende dø, hvorved heling besværliggøres. Jo bedre man reviderer, jo hurtigere heler såret. Kan såret ikke renses helt indlægges et stykke gaze i såret, og der sys rundt om gazen (meche). Mechen kontrolleres daglig og skiftes eventuelt. Penicillin (se dette). Syning. Kaldes også suturering. Se dette. Penicillin. Se dette.

Bistik. Se insektstik.

Bjørneklo. Se ulveklo og vildtklo.

Blefaritis. Betændelse i øjenlåget. Kan skyldes bakterier (oftest) (især stafylokokkus aureus), parasitter og allergi. Undersøg øjelåget. Er det på begge øjenlåg for oven og forneden? Er det på begge sider. Behandl med penicillin (Fucidin® salve) ved mistanke om en bakterieinfektion. Behandl med dixanthogen olie ved mistanke om parasitter (vær forsigtig med olien på grund af øjet, idet olien ikke må komme ind i øjet). Behandl for allergi universelt, hvis der er mistanke om allergi.

Blodforgiftning. En infektion hvor bakterier går over i blodbanerne. Store doser penicillin. Væskebehandling. Ro. Konstant overvågning.

Blod i urinen. Se under prostata, blærebetændelse og blæresten.

Blodansamling. Går væk af sig selv i langt de fleste tilfælde. Må ikke skæres op. Kun i tilfælde, hvor blodansamlingen har en sådan størrelse eller sæde, at det er en lidelse eller belastning for hunden. Hvis blodansamlingen skæres op, skal der gives penicillin (se dette), idet der så kan gå betændelse i såret. Blødningen kan endvidere fortsætte, hvis man skærer blodansamlingen op, mens den tvært imod standser, hvis man ikke skærer hul og tømmer blodet ud.

Blodhoste. Hæmoptyse. Fremkommer hvis der opstår blødninger i halsen, luftrøret, bronkierne eller lungerne. Det kan være svært at opdage, idet hunden synker blodet. Ro, evt. væsketerapi og penicillinbehandling.

Blodmangel. Er et symptom mere end en diagnose. Find grundårsagen. Tænk på voldelig overlast, mave tarm lidelser, parasitter (indre - såvel som ydre), blødersygdom, forgiftninger (muse-, rottegift, kemiske gifte), nyrelidelser og mangelsygdomme. Slimhinderne bliver blege. Til sidst porcelænshvide, nedsat ædelyst, svaghed, åndedrætsbesvær, kollaps og død. Hvile, behandl grundlidelsen, jerntabletter for eksempel Ferrofumarat® tabletter 66 mg, dosis 1 tablet dagligt i 28 dage. Proteinrigt foder for eksempel rå kvielever. Tilskud af B vitaminer og E vitaminer. I alvorlige tilfælde blodtransfusion. Se også shock. Jerntabletter må ikke gives i akutte tilfælde af blodtab.

Blodprop. Kaldes også embolus eller tromboembolus. Trombe betyder en fastkilet masse, der stammer fra blodets ejendele. Embolus betyder et fremmedlegeme, der føres fra et kar til et andet, og der sætter sig fast. Et embolus kan både være fast, flydende eller luftformig. Symptomerne er mangeartede afhængig af sædet for proppen. Det “bagvedliggende” væv lammes eller dør. Evt. optræder stærke smerter, især hvis en muskelgruppe er ramt. Forsøg med store doser acetylsalicylsyre (for eksempel albyl) hver tredje dag til bedring og store doser B-vitaminer. Ved større lammelser er prognosen slet. Mindre lammelser kommer sig. Vent og se tiden lidt an. De såkaldte antikoagulantia kan også anvendes. Her gives for eksempel inj. Heparin® 5000 i.e. s.c. (under huden) hver 8. til hver 12. time.

Blodprøve. Udtages bedst i en vene i forbenet (Vena Cephalica). Den findes ved at stase (standse/bremse) venen med et tryk på, eller pålægning af gummislange i hundens albue. Venen vil da fremkomme på overfladen af hundens underarm. Udtagning er bedst med en 19 G kanyle. Rasering er ikke nødvendig. En anden god vene er Vena Saphena, der ligger på ydersiden af hundens bagben under hasen og skråt hen over archillessenen. Disse to vener er ligeledes gode til intra venøst indgift.

Blodstandsning/Blødninger. Småblødninger (veneblødninger) standser af sig selv. En let forbinding med evt. kold vand eller is fremmer blodstandsningen. De lidt større blødninger standser efter 20 min.. Hold en forbinding fast presset på stedet. Læg en forbinding og skift den dagligt. Giv penicillin (se dette). Arterieblødninger (pulserende blødninger) standses med trykpålægning, trykbandage eller knebelpres. Knebelpres må kun ligge i 20 min. Hvis der skal arbejdes med såret, for eksempel sys, kan det være en fordel at sætte en tang (korntang eller pean) på det/de af blodkarrene, som bløder mest. Når tangen er sat på blodkarret, lægges der en tråd (sutur) rundt om karret. Hvis blodkarret er svært at finde, sys der på kryds og tværs ned i dybden, indtil blødningerne er holdt op. Se også indre blødninger og ydre blødninger. Små blødninger (kappilærblødninger) for eksempel efter afklipning af vorter, kan standses ved kauterisation. Se kauterisation. Pensling med Ferriklorid 50% kan også stoppe småblødninger for eksempel efter negleklipning.

Blodtransfusion. I tilfælde hvor hunden har tabt store mængder blod, er stærkt forkommen eller på anden måde er dehydreret kan man foretage en blodtransfusion. Dette kan også foretages, hvis det er umuligt at give væsketerapi eller plasmaekspandere. Tænk ikke så meget på blodtyper. Bland evt. donorblod i en skål sammen med recipientblod. Giver dette hæmolyse i skålen (blodet går i opløsning og det hele farves diffust rødt på grund af sprængte røde blodlegemer), er der ikke forligelighed mellem donor og recipient. Til tider skal en blodtransfusion dog gå stærkt og man kan da tappe ca. 60 - 90 ml liter blod fra donor (i blodpak® pose) og herefter give recipienten blodet umiddelbart derefter ind i en vene. De første ml gives meget langsomt. Begynder hunden at puste og får ubehag eller åndedrætsbesvær, standses infusionen straks, og der findes en anden donor. Optræder der ingen synderlige symptomer fortsættes blodtransfusionen. En trettendedel af kroppen er blod. Heraf kan der tappes ca. 2-3 % afhængig af donors kondition. Generelt kan man maksimum tappe donor indtil symptomer på slaphed opstår. Stiger donors respiration pludselig standses tapningen straks.

Blodøre. Othæmatom. Er en ansamling af blod mellem øreflappens hudlag. Kan blive stor. Der er tre behandlingsmetoder afhængig af blodansamlingens størrelse: Ingen, tømning og operation. I de to sidst nævnte behandlinger gives penicillin (se dette). Se også under blodansamling. Et blodøre er ofte smertefuldt og kommer på grund af en voldelig overlast af øreflappen. Oftest på grund af voldsom rysten på hovedet. Undersøg derfor det ydre øre (betændelse, fremmedlegeme, insektstik). Mindre blodører går væk af sig selv. Giv smertestillende. Er hunden hæmmet af øret overvej tømning eller operation. Tømning kan mest simpelt foregå med en skalpel at skære et ca. 1½ cm. langt hul midt på blodansamlingen på indersiden af øret. Giv evt. bedøvelse eller beroligende først (se dette).

Blærebetændelse. Cystitis. Hunden går og “sjattisser”. Evt. ses der blod i urinen. Der ses trængninger. Det “svider”, når den holder op med at urinere. Slikker sig. Sjældent feber. Kun hvis lidelsen vandrer opad. Temperaturen er ofte under normal. Tænk også på urinsten. Forsøg at trykke op i bughulen foran bækkenet. Føles skuren af sten, se under urinsten. Røntgen sikrer diagnosen. Giv en sulfakur (se dette) i 14 dage. Afkogt koldt vand eller tynd te.

Blæresten. Urolithiasis. Helt eller delvis blokering af urinafsætning. Hunden slikker sig og har trængninger. Den sparsomme urin, der kommer, er evt. blodtilblandet. Ved dyb palpation (trykning/gennemføling) af bughulen findes blæren udspilet, og hunden viser smertereaktion. Almenbefindendet er forstyrret. Hunden virker depressiv. Store doser acetylsalicylsyre (albyl), ammoniumklorid 1 gram daglig i foderet eller Urical® (dosis står på flasken) i drikkevandet. Ved svære tilfælde helbedøvelse, indlægning af kateter eller udklemning. Efterbehandl med en sulfakur i 14 dage (se dette).

Blødersygdom. En arvelig (kønsbunden til x-kromosomet, recessiv) sygdom, der især ses hos schæferhunde. Blødninger har svært ved at standse. Der kan komme blødninger over alt i kroppen, for eksempel i led eller i mundhule. Lidelsens grad er forskellig fra dyr til dyr. Er lidelsen alvorlig anbefales aflivning af hunden. Mildere grader kan holdes i ave ved at tænke på, at al blødning skal undgås. Kødben, gnaven i hårde ting og lignende. Der findes en del medicin, som forværrer tilstanden, herunder hører acetylsalicylsyre, promaziner, fenylbutazon, nitrofuraner, sulfonamider, penicilliner, fenotraziner, antihistaminer, lokale bedøvelsesmidler, østrogener, de såkaldte antiflamatoriske midler og plasmaekspandere. Vær forsigtig med injektioner. De kan give blødninger.

Blødning/blødninger. Se under blodstandsning.

Blå pas/EU-pas/Pas til selskabsdyr/Pet passport. Fra 01. oktober 2004 indførte EU de ”blå” pas til kæledyr. Det betyder at hunde, katte og fritter der ønskes transporteret over internationale grænser skal være forsynet med et Pet Passport. Passet indeholder oplysninger om dyret, dets signalement, mærkning (chips eller tatovering) og dyrets vaccinationsstatus. Afhængig af hvilket land man vil rejse ind i skal dyret være vaccineret mod rabies eller mere. Visse lande kræver tillige en blodprøve af dyret for at se om rabiesvaccinen ”har slået” tilstrækkelig an. Samme lande ønsker tillige at dyret får en ormekur lige før indrejsen. I det blå pas er der plads til at føre alle disse ting ind.

Borrelia/Borreliose. Infektion i blodbanerne med en spirokæt bakterie ved navn Borrelia burgdorferi. Infektionsvejen er oftest gennem smitte via skovflåten Ixodes ricinus. Overførselen sker gennem flåtens munddele under blodsugningen. Da der er en latenstid for smitten fra det øjeblik, flåten begynder at suge blod, og indtil smitten indtræder på 24 timer, kan smitte undgås, hvis flåten fjernes inden, 24 timer efter den har bidt sig fast på hunden. Ca. 16 % af alle hundene i Danmark er seropositive i blodet. Det vil sige, at de på et eller andet tidspunkt har været smittet uden absolut at være blevet syge af den grund. Sygdommen har i det akutte stadie følgende symptomer: Feber, nedstemthed, træthed, hævede lymfekirtler, halthed og muskelsmerter. Leddene kan endvidere, især på forbenene, hæve. Hos mennesker kaldes sygdommen også Lymes disease og er mere alvorlig med tre faser, angreb på nervesystemet og senreaktioner. Behandles med almindeligt penicillin. Se penicillinbehandling. Visse forskere angiver at myg kan være smittebærere af Borrelia.

Botulisme. Pølsesyge. Ses meget sjældent hos hunde. Skyldes forgiftning med et giftstof fra en bakterie, der hedder Clostridium botulinum. Det er den kraftigste gift, som kendes. Ses især, hvis en hund fortærer et dødt dyr der har ligget en rum tid så bakterien har kunnet vokse frem og dannet giftstoffet. Hunden lammes tiltagende, startende bagfra. Med den tiltagende lammelse ses også nedsat styrke i hovedmuskulaturen. Herved besværliggøres foderindtagelsen og øjenreflekserne. Sekundær betændelse i øjnene optræder (keratitis). Pupillerne i øjnene bliver store (mydriasis). Chancerne for helbredelse er minimale.

Brok. Definition: En unormal fremtrængen af et organ eller dele deraf gennem væggen af en legemshule. Årsag: Medfødt eller erhvervet. Den medfødte kan skyldes en medfødt vid lyskekanal eller for eksempel navleåbning. Den erhvervede kan skyldes betændelse, forøget tryk i bugen, forøget træk (i for eksempel navlen), voldelig overlast eller en arvelig medfødt svaghed i det pågældende væv. Typer: Navlebrok, Lyskebrok/pungbrok, mellemkødsbrok, bugbrok og den lidt sjældnere mellemgulvsbrok. Behandling: Lige fra ingen over opbinding til operation. Alt afhængig af brokkets sæde og størrelse. Observation er her en vigtig ting, idet et brok kan blive indeklemt. Det betyder, at det omkringliggende væv langsomt lukker sig sammen, uden at organet inde i brokken når at trække sig tilbage. Det indeklemte organ vil så langsomt dø af, under store smerter. Navlebrok. Ses hyppigt hos hunde, især ungdyr, og volder sjældent problemer. De fleste går væk af sig selv. Observation og evt. optrykning eller opbinding er dog vigtig. Størrelsen kan variere meget. De helt store navlebrok bliver oftest opereret, især hvis de opstår hos de lidt ældre dyr. Lyskebrok. Forekommer både hos han- og hunhunde. Årsagerne kan være forskellige mest alderdoms betingede, idet vævet i lysken med alderen svækkes. Brokket kommer når trykket fra bughuleorganerne bliver for stort. Tarmene presses langsomt ned i lyskekanalen og trænger så langsomt mere og mere frem under huden. Denne tilstand forværres og skal derfor nøje følges. Det ender som regel med operation, med mindre hunden er meget gammel, eller lidelsen kun skrider meget langsomt frem. Hvis lyskebrokket trænger helt ned i pungen kaldes lidelsen nu pungbrok. Pungbrok kan forekomme enten i den ene side eller i begge sider. Ved tæver kan det være svært at opdage et lille lyskebrok idet lidelsen ofte skjules af yveret. Mellemkødsbrok. Mellemkødsbrok ses så godt som kun hos hanhunde over 6 år. Det er en fremtrængen af tarme med eller uden tilbehør (tarmnet) i kødet omkring anus. Oftest ved siden af endetarmen. Årsagen kan være for eksempel arvelig disposition, hormonel uligevægt, kronisk forstoppelse eller voldsomt hævet prostata gennem lang tid. Altså med andre ord faktorer, som giver store trængninger (afføringsfornemmelser) gennem længere tid. Denne lidelse er noget skidt. Det ender næsten altid med operation. Desværre vender lidelsen ofte tilbage, hvilket man skal holde sig for øje før man eventuelt indleder en større behandling af ens bedste eje, uden at der er reelle chancer for komplet helbredelse. Bugbrok. En fremtrængen af organer eller dele heraf på usædvanlige steder på bugen. Dette skyldes næsten altid en voldelig overlast, hvor det under huden liggende væv er beskadiget eller svækket. Kan forveksles med en byld, en tumor eller en blodansamling. Forskellen er dog at en byld gør meget ondt og er varm. En blodansamling gør ikke nær så ondt og er ikke varmere end huden på resten af kroppen. En tumor er hårdere end en byld og en blodansamling. En brok kan til forskel fra de andre lidelser ofte skubbes mere eller mindre ind på plads for så langsomt at vende tilbage. Hold øje med brokket, bliver det mindre og går væk så er alt OK, men bliver det større eller ikke vil gå væk, så skal det opereres. Mellemgulvsbrok. Ikke at forveksle med mellemkødsbrok, der jo sidder i skridtet. Mellemgulvet er den muskel-sene-plade, der adskiller brysthulen fra bughulen. Altså lunger og hjerte fra resten af organerne. Mellemgulvet sidder inde under ribbenene. Her kan der opstå en revne i mellemgulvet, hvor så efterfølgende dele af bughulens organer kan trænge ind i hundens brysthule. Hunden får besværet åndedræt og smerter. Operation er helt nødvendig, når først brokket er indtrådt. Indtil operation så hold forparten højt, således at mest muligt kan glide tilbage i bughulen, og i hvert fald ikke yderligere glider ind i brysthulen. Årsagen er næsten altid voldelig overlast (spark, påkørsel).

Bronkitis. Hoste og flåd fra begge næsebor. Almenbefindende er som regel forstyrret. Let til ingen feber. Penicillin 8 dage (se penicillin behandling).

Brunst. Hanhunde er avlsdygtige hele året rundt. Tæver kommer i løbetid to gange årligt. Tæver bløder gennemsnitlig 9 dage, derefter kommer 9 dage slim. Bedste parringspunkt er på overgangen mellem blod og slim. Tæven “står”, hvilket betyder, at den er villig og løfter halen op og til siden. Avl. Planlægges i samarbejde med erfaren opdrætter. Tæven har ægløsning, lige når blødningen holder op. Skeden vil da have maksimum størrelse og være blød og fugtig. Der vil være en kraftig lugt fra skeden.

Brækket knogle. Se benbrud.

Brækket negl. Flækket eller brækket negl. Hvis den yderste tredjedel er brækket eller flækket så ingen behandling. Er halvdelen eller mere beskadiget, så træk eller riv neglen helt af, idet der ellers kan opstå komplikationer (klumpnegl, betændelse, halthed, smerter m.m.). Se evt. under bedøvelse eller beroligelse af hund. Giv efterfølgende penicillin.

Brækket tand. Gammelt brud (sort eller gul plet i midten) ingen behandling. Frisk brækket tand (rød prik i midten af tanden). Flere muligheder: Rodbehandling, fyldning og penicillin. Fyldning og penicillin. Penicillin (se dette). Tandudtrækning (tandekstraktion) og penicillin. Denne behandling frarådes. Prøv at redde, hvad reddes kan. Se under tandfyldning.

Brækmiddel. Det bedste middel er Apomorfin. Apomorfin (specialfremstilling) indeholder 10 mg apomorfin/ml = 1 ampul. Dosis er 1 ampul til en hund (20 til 50kg). Hunden skal sidde ned og ikke gå rundt. Så virker det bedst. Når det ønskede fremmedlegeme er brækket op så kan der gives modgift. For eksempel en ampul Narcanti®. Men da alle jo ikke lige har adgang til apomorfin så kan man fugte en god klat køkkensalt og lægge den helt bagest på tungeroden.. Dette er effektivt og godt men udebliver brækningen så pas på ikke at forgifte hunden med salt!

Brækninger. Er mere et symptom end en diagnose. Forsøg at finde årsagen. Ved mistanke om for megen mavesyre (hunden æder græs og brækker sig efterfølgende), så giv syreneutraliserende tabletter. Her kan for eksempel Alkasid®, Balancid®, Link® og Magnesia® tabletter anvendes. Tænk på om foderet er for “stærkt” (kødandelen er måske for stor). Dåsemad kan ofte give for stærk mavesyre. Start med 1 til 2 syreneutraliserende tabletter daglig. Faste et døgn. Giv sparsomt med vand, det vedligeholder brækningerne. Kog evt. vandet. Forsøg at klarlægge årsagen. Kan skyldes fremmedlegemer, forgiftninger og infektionssygdomme. Infektionssygdomme giver feber. Fremmedlegemer giver ingen feber. Forgiftninger giver lav temperatur..

Bugspytkirtelbetændelse. Se under pancreasinsufficiens.

Bursitis. Betændelse i en bursa. En bursa er en slimsæk i kroppen som nedsætter friktionen (gnidningen) mellem sener og knogler. Betændelsen er ofte aseptisk hvilket betyder at den er er uden tilstedeværelse af bakterier. Viser sig ved blød hævelse der ikke er øm og ikke varm og ikke er rød. Hævelsen skyldes forøget indhold i slimsækken. Ro og støtteforbinding. I sjældnere tilfælde tømning. Dette gøres lettest med en stor kanyle. Husk en efterfølgende penicillinbehandling. (se penicillinbehandling).

Bygkorn. Hedder også Hordeolum. Er en akut infektion i en hårsæk eller i en Meibomsk kirtel i øjet. Ses som en hård meget øm knude. Penicillinbehandling eller operativ fjernelse af det betændte område. Husk penicillin.

Byld. Absces. Varme, smerte, rødme, hævelse. Når bylden er moden (blød og med “flydende” indhold), så skær den op og rens byldhulen ud med klorhexidin eller brintoverilte 3 %. Giv penicillin (se dette). Er bylden ikke moden (hård) giv penicillin og evt. varme sæbebade to gange daglig indtil den bliver moden.

Bændelorm. Små led der kommer ud af endetarmen. Ligner riskorn, der kan bevæge sig. Giv bændelormekur og gentag den efter 6 uger. Brug Lopatol® eller Droncit®. NB! Lopper er mellemvært for hundens bændelorm. I DEL 1 er der et billede af en hund set bagfra hvor et bændelormled kravler ud.

 

 

Tilbage til toppen

Tilbage til forsiden

Tilbage til forrige side

 

 

 

 

 

Copyright © 1997-2008 Bille Ruwald. Please respect the work I put into this.